Først og fremmest er jeg nordjyde med alt hvad det indebærer – heriblandt ærlighed og sort humor.
Jeg er opvokset med en dyb fascination af teknologi. F.eks. lavede jeg mit første “computerspil” som 6-årig, og min første hjemmeside som 8-årig.
Som 10-årig begyndte jeg at tjene penge på at designe hjemmesider, logoer mv. Jeg har selv haft gang i nogle forskellige webprojekter siden:
- en portal for faldskærmsspringere i Danmark (som rundede over 1.000 brugere det første år)
- et outdoor event-bureau, hvor jeg lavede teambuilding og polterabends
- flere webshops, heriblandt en med salg af klatreudstyr, en med salg af børnetøj og senest en med sikkerhedsudstyr.
Da jeg begyndte at lave webshops mødte jeg Morten Vadskær. Han gav mig et utrolig godt råd som lød:
“der findes givers og takers i den her Verden. Den har ikke brug for flere takers”
Det er et råd som jeg forsøger at efterleve hver dag – jeg elsker at hjælpe folk. Måske det afspejler sig i mine tidligere jobs (se nedenfor) 😉
Korte facts om Nicolai Teglskov:
Født 31. august 1986
Opvokset i Nordjylland med begge ben plantet solidt i den jyske muld.
Uddannet ambulancebehandler, sergent i Hæren, samt en masse kurser indenfor online marketing.
Har været selvstændig siden 2012. På fuld tid siden 2018.
Jeg taler et sprog alle kan forstå, og afrapporterer løbende til mine kunder.
Mine kompetencer
Jeg har arbejdet med ShopOrama webshops siden 2014, og elsker at være en del af “ShopOrama familien”. Er du i tvivl om hvad jeg hentyder til, så følg med på ShopOrama hjælpeforum på Facebook.
Af relevante ShopOrama kompetencer vil jeg fremhæve:
- Grundigt kendskab til ShopOrama platformen og dens mange muligheder
- SEO ekspert, som er tilegnet gennem mange års erfaring med webdesign samt diverse kurser, bl.a. SEO Business Diploma og Web Marketing Manager
- Google Ads konsulent med speciale i E-handel, herunder Google Shopping og Remarketing
- ShopOrama udvikler som kan programmere i HTML, CSS, JavaScript og Smarty – alle de sprog ShopOrama er baseret på
Jeg er certificeret i Google Ads, Google Analytics samt Google Tag Manager og hjælper dig med:
- Google Ads
- Google Analytics
- Google Tag Manager
Vil du vide mere om mig, så vil jeg henvise til min LinkedIn profil.