Jeg er SEO konsulent og udfører søgemaskineoptimering på ShopOrama webshops og WordPress websites.

Hvad er søgemaskineoptimering?

 

Google definerer SEO således:

Søgemaskineoptimering handler ofte om at lave små ændringer på dele af dit website. Når man ser på disse ændringer individuelt, kan forbedringerne virke ubetydelige, men når de kombineres med andre optimeringer, kan de have en mærkbar indvirkning på dit websites brugeroplevelse og effektivitet i organiske søgeresultater.

Citat Google SEO Starter Guide. Læs den hvis du har tid – ellers kan du trygt overlade arbejdet til mig. Jeg har læst den og meget, meget mere om SEO.

Kort sagt: SEO handler om at optimere dit website, så det opfylder dine brugeres behov.

En søgemaskine er også en bruger. Så når du optimerer mod dine brugere, gør du det også mod søgemaskiner som Google.

Typisk inddeles SEO i tre områder:

Teknisk SEO: er optimeringer på hele dit website, f.eks. hastighed og indeksering.
On-Page SEO: er optimeringer på enkelte sider på dit website, f.eks. indhold og brugersignaler. Læs mere.
Off-Page SEO: er optimeringer udenfor dit website, f.eks. linkbuilding. Læs mere.

 

Hvornår kan jeg forvente at se SEO resultater?

Ifølge Google skal du forvente at der går 4-12 måneder fra starten af samarbejdet med din SEO ekspert, til du kan begynde at se resultater.

Tidsrammen afhænger selvfølgelige af konkurrencen i netop din branche. Nogle gange vil du se resultater inden 4 måneder.

Hav tiden med i dine overvejelser, når du afgør hvornår du skal bruge hjælp til søgemaskineoptimering. Hvis du vil sælge ski og snowboard, så start minimum 6 måneder før din højsæson med at lave SEO.

 

Hvorfor søgemaskineoptimering på Google?

Jeg har udelukkende skrevet om Googles søgemaskine. “Hvorfor?” Tænker du måske. “Der jo er mange andre søgemaskiner”.

Men ca 94% af danskerne anvender Google (kilde: statcounter.com November 2022).

Chancen for at din målgruppe også primært anvender Google, er dermed stor. Og de andre søgemaskiners retningslinjer er næsten identiske med Googles.

Googles Search Essentials (tidligere retningslinjer for webmastere) står der i den allerførste linje:

“Google kan nemmere finde, indeksere og rangere dit website, hvis du følger de generelle retningslinjer”

Google har mange andre retningslinjer, og der er meget at holde styr på som webmaster. Og ikke mindst at holde sig opdateret på, da der ofte sker ændringer.

Du kan enten selv sætte dig godt ind, hvordan SEO udføres, eller få hjælp udefra. Jeg anbefaler oftest det sidste, da du derved frigør tid som du selv kan bruge på andre ting i din forretning.

 

Læs mere om hvad jeg kan tilbyde som SEO konsulent.